Torsdag er bagel-dag

Næstved elsker bagels, men det skal helst være om torsdagen. Det er erfaringen fra Bagels to go, der overtog forretningen i Torvestræde for et år siden.

Bagels bages af gærdej og er i øvrigt det eneste brød, der koges, inden det bages. Det sker for både at sænke indholdet af stivelse og for at give bagelen den karakteristiske sprøde, seje overflade og den tunge krumme. Hos Bagels to go færdigbager de selv bagelen hver dag, og på torsdage bliver der altså langet flest over disken.

I øvrigt bliver der i Næstved solgt klart flest bagels bagt med ost og jalapenos, mens favoritfyldet er barbeque-kylling. Men vi vil fra aosj.dk gerne anbefale den nye krydder-kylling, der giver din bagel lidt mere smag.